Aarhus Baby Univers online
Brug vores online univers om hele forældrerejsen: fra forsøget på at blive gravid til den første tid efter fødslen.
Gå til vores medlemsunivers
Her finder du fællesskabet med andre forældre, vores webinarer du kan se når det passer dig, og ekspertforummet hvor du kan stille spørgsmål til vores jordemødre og fagpersoner. Det er helt gratis at oprette en bruger.
Viden og redskaber
Kurser, podcast, artikler og beregnere til hele forældrerejsen.
Kurser og undervisning
Online kurser om graviditet, fødsel, amning, morkroppen og forældreskabet.
Se kurser
Podcasten Hjertelyd
En podcast om graviditet, fødsel, amning og hele forældrerejsen fra A til Z.
Lyt her
Artikler
Fagligt funderede artikler om graviditet, fødsel, amning og livet med baby.
Læs artikler
Terminsberegner
Beregn din termin og få klarhed over hvornår baby forventes.
Beregn termin
Gravidugeberegner
Find ud af hvor langt du er i din graviditet og hvor mange uger der er tilbage til termin.
Beregn uger
Graviditeten uge for uge
Følg din graviditets udvikling uge for uge, og se hvad der sker med dig og din baby lige nu.
Se ugerneSådan ser medlemsuniverset ud
Scroll ned for at se hele forsiden.
Holdet bag vores online univers
I knap 18 år har jeg arbejdet med graviditet, fødsel og barsel. Et speciale jeg ELSKER.
Jeg startede på Skejby Universitetshospital i 2007, hvor min stilling var delt mellem føde- og barselsgang. Begge områder har altid optaget mig, og jeg oplever en kæmpe faglig tilfredsstillelse ved at arbejde hele vejen rundt om familiedannelsen.
Fra 2010 til 2019 har jeg trådt mine jordemodertræsko i Herning. Også der har jeg været så heldig at arbejde med alle områder af jordemoderfaget. Akutmodtagelse, konsultation, fødselsforberedelse, barsel og rigtig mange dejlige fødsler. Jeg har desuden været uddannelsesjordemoder for de jordemoderstuderende.
Siden 2020 har jeg specialiseret mig i vurderingen af tungebånd og arbejder målrettet for at hjælpe familier, der oplever ammeudfordringer.
Mit DNA er indlevelse og oprigtig interesse i møde mennesker med ægte interesse. Jeg sætter en ære i at guide, hjælpe og motivere mine kunder, således at vejen de går bliver så let fremkommelig som overhovedet muligt.
Jeg elsker at være jordemoder og møde gravide og deres partner i denne livsbekræftende, spændende og sårbare tid.
En graviditet er ikke “bare” en naturlig del af livet, men en smuk og til tider udfordrende overgang i voksenlivet, hvor man som menneske skal udvikle sig. Det er min erfaring, at det er utrolig vigtigt at opleve denne periode i tryghed og tillid til, at det hele nok skal gå, frem for at tvivle og føle sig ensom. Derfor er det også altafgørende at møde en nærværende og oprigtig interesseret jordemoder. Jeg føler mig yderst privilegeret, når jeg får lov til at gå noget af vejen sammen med jer og sætter en ære i at møde jer med åbent hjerte.
I mit 12 år lange jordemoderliv har jeg specialiseret mig i graviditeten, og alt hvad den indeholder. I 2012 blev jeg ansat på Føtalmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, og uddannede mig til sonograf. Jeg varetog alle former for scanninger af gravide, heriblandt nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning.
Jeg bliver aldrig træt af at scanne og vise jer de små mirakler i maven. Glæden i jeres ansigter, når I ser det lille hjerte banke og snakken om, hvordan I bedst muligt tager vare på det lille liv i maven, er så meningsfuldt. En scanning kan virkelig booste tilknytningen til jeres barn, og det er fantastisk at være en del af.
Siden 2017 har jeg arbejdet som privat jordemoder i Signes Jordemoder- og scanningsklinik, hvor jeg primært har arbejdet med scanninger, zoneterapi, akupunktur, rebozo og jordemoderkonsultationer.
Jeg blev uddannet zoneterapeut i 2020 og har god erfaring med at anvende zoneterapien til gravide og deres børn, men hjælper også par, der ønsker at opnå en graviditet. Ved at være jordemoder og zoneterapeut kan jeg kombinere det bedste fra begge verdener til at skabe familier i trivsel.
Som medejer af både Aarhus Baby Univers og Aarhus Fysioterapi har jeg en kæmpe passion for mit fag. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2019 og beskæftiger mig med både individuelle forløb og holdtræning.
Særligt babyer og børn er en del af mit arbejdsområde. Jeg er specialist i baby/børnefysioterapi, og jeg oplever dagligt, hvor vigtigt det er for børns trivsel og udvikling at få den rette behandling for spændinger og fysiske ubalancer.
Jeg møder altid familierne med respekt for deres fortælling, da det gode samarbejde er fundamentet for den vej vi skal gå sammen. Mor og far kender deres barn bedst, og min rolle som behandler udfolder sig netop i synergien med familien.
Jeg tilbyder både babytjek og babybehandlinger, akupunkturbehandling og holdtræning; herunder Babytummel og efterfødselstræning i Aarhus Baby Univers.
I 2017 blev jeg færdiguddannet fysioterapeut og startede i København som almen fysioterapeut på en klinik. Efterfølgende har jeg specialiseret mig til gyn/obs fysioterapeut og arbejder derfor i dag primært med det speciale.
Jeg har altid holdt af at undervise på hold og har træningsforløb for gravide, kvinder der har født ved kejsersnit, og barslende. Du finder mig også som underviser på vores Stærk Fødsel hold, der et fødselsforberedende tilbud til første- og flergangsfødende.
Du kan møde mig i Aarhus Fysioterapis afdeling i Lystrup mandag og onsdag, hvor jeg både har individuelle konsultationer og forløb på gravid- og efterfødselsholdene. Ugens øvrige dage er jeg i Brabrand.
Af natur er jeg rolig, lyttende og omsorgsfuld. Særligt når det kommer til gyn/obs området, er det min erfaring, at der kan være en vis ængstelighed forbundet med udredning og undersøgelse. Det ligger mig på sinde, at give dig en tryg og god oplevelse, når du kommer hos mig på klinikken.
