Hindeløsning
Sæt gang i fødselsveer med hindeløsning
Få det sidste skub til at sætte fødslen i gang med en hindeløsning hos vores erfarne jordemoder.
Hindeløsning
Sæt gang i fødselsveer med hindeløsning
Få det sidste skub til at sætte fødslen i gang med en hindeløsning hos vores erfarne jordemoder.
Om hindeløsning
Hindeløsning tilbydes fra uge 40+0 og udføres af en erfaren jordemoder.
Inden hindeløsningen laves udvendig undersøgelse, fosterskøn og der lyttes hjertelyd.For at en hindeløsning kan udføres, skal barnet have indstillet sig korrekt i bækkenet og livmoderhalsen skal være blød nok til, at barnets hoved kan nås.
Når fosterhinderne berøres, frigives der oxytocin. Det kan betyde flere modnende plukkeveer og måske en smule tegnblødning. I konsultationen vil der være tid til at give jer gode råd til, hvordan fødslen kan hjælpes bedst muligt på vej.
Pris: 400 kroner
Varighed: 20 min
Afbud skal ske seneste 24 timer før din tid ellers betales 50 % af prisen på behandlingen.
Din behandler
Diana Borbely
Jordemoder & ammevejleder
Det siger vores klienter
Mød Diana
I knap 18 år har jeg arbejdet med graviditet, fødsel og barsel. Et speciale jeg ELSKER.
Jeg startede på Skejby Universitetshospital i 2007, hvor min stilling var delt mellem føde- og barselsgang. Begge områder har altid optaget mig, og jeg oplever en kæmpe faglig tilfredsstillelse ved at arbejde hele vejen rundt om familiedannelsen.
Fra 2010 – 2019 har jeg trådt mine jordemodertræsko i Herning. Også der har jeg været så heldig at arbejde med alle områder af jordemoderfaget. Akutmodtagelse, konsultation, fødselsforberedelse, barsel og rigtig mange dejlige fødsler. Jeg har desuden været uddannelsesjordemoder for de jordemoderstuderende.
Siden 2020 har jeg specialiseret mig i vurderingen af tungebånd og arbejder målrettet for at hjælpe familier, der oplever ammeudfordringer.
Mit DNA er indlevelse og oprigtig interesse i møde mennesker med ægte interesse. Jeg sætter en ære i at guide, hjælpe og motivere mine kunder, således at vejen de går bliver så let fremkommelig som overhovedet muligt.
Amning
Det kan være altafgørende at være klædt på til netop det. Amningens succesrate afhænger nemlig i høj grad af, hvordan I har det. Tryghed kommer i takt med god forberedelse.
Vi tilbyder derfor ammeforberedelse og ammehjælp i klinikken eller privat.
