Behandling mod graviditetskvalme
Slip af med din graviditetskvalme
Få en graviditet med mindre kvalme og mere overskud med akupunktur og andre kvalmelindrende behandlinger.
Behandling mod graviditetskvalme
Slip af med din graviditetskvalme
Få en graviditet med mindre kvalme og mere overskud med akupunktur og andre kvalmelindrende behandlinger.
Graviditetskvalme
Mange gravide oplever en grad af kvalme. Det kan være en let morgenkvalme, og det kan i den anden ende af spektret være en invaliderende heldøgnskvalme, der føles som regulær sygdom. Er du slemt generet af kvalme, kan akupunktur sandsynligvis hjælpe dig.
Vi har virkelig gode erfaringer med at behandle kvalme med akupunktur. Mange oplever, at kvalmen letter allerede efter første behandling, og andre kommer et par gange, før effekten er tydelig. I bedste fald kan kvalmen helt forsvinde.
Når du får akupunktur for kvalme i Aarhus Baby Univers, vil du ved første konsultation altid blive tilbudt en samtale med en af vores jordemødre. Vi kan guide dig i kost- og vitaminanbefalinger, der mindsker din kvalme, vejlede i mentale strategier og udarbejde en plan for dig. Din første konsultation er derfor 60 min og de efterfølgende 30 min.
Første konsultation
Varighed: 60 min
Pris: 750 kroner
300 kroner tilskud fra Sygeforsikring Danmark til konsultationen.
Opfølgende behandlinger:
Varighed: 30 min
Pris 450 kr.
Din behandler
Line Spee
Jordemoder
Diana Borbely
Jordemoder & ammevejleder
Det siger vores klienter
Mød Diana
I knap 18 år har jeg arbejdet med graviditet, fødsel og barsel. Et speciale jeg ELSKER.
Jeg startede på Skejby Universitetshospital i 2007, hvor min stilling var delt mellem føde- og barselsgang. Begge områder har altid optaget mig, og jeg oplever en kæmpe faglig tilfredsstillelse ved at arbejde hele vejen rundt om familiedannelsen.
Fra 2010 – 2019 har jeg trådt mine jordemodertræsko i Herning. Også der har jeg været så heldig at arbejde med alle områder af jordemoderfaget. Akutmodtagelse, konsultation, fødselsforberedelse, barsel og rigtig mange dejlige fødsler. Jeg har desuden været uddannelsesjordemoder for de jordemoderstuderende.
Siden 2020 har jeg specialiseret mig i vurderingen af tungebånd og arbejder målrettet for at hjælpe familier, der oplever ammeudfordringer.
Mit DNA er indlevelse og oprigtig interesse i møde mennesker med ægte interesse. Jeg sætter en ære i at guide, hjælpe og motivere mine kunder, således at vejen de går bliver så let fremkommelig som overhovedet muligt.
Mød Line
Jeg er uddannet jordemoder i 2020 og har siden været ansat på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg primært arbejder på fødegangen samt i jordemoderkonsultationen for gravide. Sideløbende har jeg beskæftiget mig med efterfødselssamtaler, et område der også ligger mig særligt på sinde, fordi jeg holder af, at skabe et roligt og tillidsfuldt rum, hvor oplevelser kan deles, forstås og finde deres plads. Derudover har jeg videreuddannet mig inden for obstetrisk akupunktur og gravidmassage, som jeg elsker at integrerer i mit jordemoderarbejde her hos Aarhus Babyunivers.
Jeg er jordemoder med faglig stolthed, passion og hjerte, og jeg føler mig oprigtigt privilegeret over at få lov til at følge familier i en af livets mest særlige perioder. Graviditet, fødsel og barsel er en livsforandrende proces, hvor både krop, følelser og identitet er under forandring, og hvor nye sider af én selv træder frem. I mit arbejde som jordemoder oplever jeg, hvor betydningsfuld relation, tryghed og nærvær er, og mit ønske er at støtte dig, så du føler dig set, hørt og mødt præcis som den du er.
