Stramt tungebånd – den "ubudne gæst" der skaber problemer

Diskussionen om, hvorvidt stramt tungebånd er et nyopstået modefænomen eller en konkret udfordring for et antal børn hver dag, fortjener en langt mere nuanceret fremstilling og forståelse end det, er tilfældet.

Hvordan en så vigtig sag har formået at udvikle sig til faglig positionering af for eller imod, er en gåde. En gåde, der fører til forvirring og ufremkommelige veje for de familier, der ender med at stå alene uden den nødvendige hjælp ved hånden, medmindre de er heldige at møde de rigtige "fagfolk".

For at opnå en velfungerende amning, er det lille barn dybt afhængig af at kunne bruge sin tunge rigtigt ved brystet. Det betyder, at tungen skal kunne bevæge sig i mundhulen uden begrænsning af spændte muskler, stramme strenge såsom tunge- eller læbebånd. Man kan sige, at tungen er amningens motor.

Inden for feltet stramt tungebånd findes en række faglige aktører. Typisk er det jordemødre, der efter fødslen tjekker nyfødte igennem fra top til tå. I det tjek vurderes barnet mundhule for spalter og stramt tungebånd. Desværre er jordemødrene ikke uddannet godt nok til den del. At lave en grundig undersøgelse af barnets mundhule kræver en detaljeret undersøgelse af tungens mundmotoriske funktioner. Det er derfor ikke nok at konstatere, at barnet kan række tunge, såvel som det ikke er tilstrækkeligt at kigge med det blotte øje ind i barnets mund. Ingen jordemødre handler usagligt med vilje, der mangles ganske enkelt grundig undervisning og uddannelse. Tungebåndsvurderinger kan være vældig komplekse.

Forældre forlader altså fødegangen med en oplevelse af, at tunge- og læbebånd er kontrolleret, og at intet ifølge den faglige vurdering er galt.

Alligevel oplever familierne, at ammeetableringen er svær. Måske opstår der sår og skader på brystvorten, måske er amningen smertefuld eller barnets vægt for lav.

Typisk kommer sundhedsplejersken på besøg i de første dage, efter familien er kommet hjem. Heller ikke hun er som udgangspunkt særligt uddannet i mundmotorik og tungebånd, hvorfor hendes konklusion og vurdering kommer til at minde om jordemoderens. Nu har to fagpersoner fortalt familien det samme. Heldigvis sker det, at nogle sundhedsplejersker i stigende grad ved, hvad de ikke ved, og henviser familien til eksperter, der beskæftiger sig med stramt tungebånd på et fagligt solidt og nuanceret niveau.

Sker det, at en ammevejleder med speciale i stramt tungebånd får mistanke om, at tungens mobilitet som følge af stramt tungebånd er nedsat, er forretningsgangen således, at familien opfordres til at bestille tid ved en øre-, næse, halslæge. Her møder de fleste næste udfordring, når man bor i Danmark. Øre-, næse, halslægen er nemlig ikke specialist i amning, men i øre, næse, mund og hals. Da tungebåndet sidder i munden, ser lægen altså isoleret på det. Ind i mellem lyttes der til familiens fortælling om ammeudfordring andre gange, gør der ikke. I de tilfælde vil mødre kunne opleve at føle skyld over de ammeudfordringer, de oplever, og måske endda bebrejde sig selv, at det ikke er lykkes.

Næste benspænd er, at de færreste øre-, næse-, halslæger klipper så dybt, som deres kollegaer i udlandet. Sundhedsstyrelsen bruger i Danmark Tabby Score som scoringsværktøj for tungebåndet. Med det system vurderes 4 ting:

1) Hvor hæfter tungebåndet i bunden af munden

2) hvor langt kan barnet række tungen frem

3) hvordan ser tungespidsens form ud

4) hvor højt kan tungen løftes op

Desværre overser den undersøgelsesmodel en gruppe tungebåndsproblemer, da tungens evne til at løfte sig på den bageste del ikke bliver vurderet tilstrækkeligt med Tabby score. Mundmotorikken og tungens funktioner er altså mere nuancerede, end hvad Tabby score undersøger.

Der findes en række tegn på, at en baby er udfordret mundmotorisk og måske har stramt tungebånd. Du bør reagere på følgende, når dit barn ammes:

• Kliklyde
• Smerter og/eller sår på brystvorterne
• Skæv eller læbestiftformet brystvorte efter amning
• Uroligt barn ved brystet
• Barnet har svært ved at gabe op
• Smilehuller i barnets kinder, når det sutter
• Mange til- og frakoblinger undervejs i en amning
• Barnet kløjs i mælken eller spilder mælk ud af mundvigen
• Manglende vægtøgning (piger skal i gennemsnit tage 175-225 g på pr uge og drenge 200-250 g)
• Uroligt barn mellem måltiderne
• Barnet danner svagt eller meget kraftigt vakuum ved brystet

• Tilbagevendende brystbetændelse
• Børn med vigende hage eller "overbid"
• Børn der ofte sover med åben mund
• Svamp hos mor eller barn
• Børn med en hjerteformet eller skålformet tunge under gråd
• Suttevabler på barnets læber
• For lidt eller alt for meget mælk

Først og fremmest har I brug for at møde én, der virkelig ved noget om stramt tungebånd og de mulige behandlingsmodeller. Det kan være en erfaren ammespecialist eller en anden sundhedsfagligt uddannet ekspert, fx ergoterapeut eller sundhedsplejerske. Husk, at titler ikke kan stå alene. Erfaring og ekstrauddannelse er også vigtige forudsætninger for at kunne guide i komplicerede forløb og i vurderingen af stramt tungebånd.

Der findes sjældent et easyfix.

Du behøver ikke sidde alene med oplevelsen af, at amningen ikke fungerer. Det kan betyde en verden til forskel at blive bekræftet i, at udfordringerne er reelle og ikke et symbol på, at du eller dit barn er dårlige til amning. Det er så sårbart, når amningen er vanskelig, fordi alle mødre, der ønsker at amme, føler sig enormt ansvarlige for, om det nu også går godt.

Måske er I allerede blevet bekræftet i, at alt er normalt og amningerne ser fine ud. Det er bestemt ikke en 100% garanti, men ofte blot forstærkende til, at du føler, at du gør noget forkert. Vurderingen af mundmotorik og tungebånd er yderst kompleks og kræver en meget detaljeret undersøgelse. Vores erfaring er, at mange familie har fået en mangelfuld eller forkert vurdering, inden de kommer her.

Book en undersøgelse af tunge- og læbebånd, hvis du kan genkende en eller flere af de listede opmærksomhedspunkter. Vished giver ro og mulighed for at handle.