At få let til tårer rimer næsten på at være gravid. Når der er en baby på vej, er der et voldsomt flow af hormoner i kvindekroppen. Det siges, at der går lige så mange hormoner igennem en gravid kvindes krop, som en ikke gravid kvinde oplever, går gennem hendes krop over et helt kvindeliv, lige fra pubertet til menopause. Hormoner er potente virksomme stoffer, som styrer kroppens kemi. Derfor vil selv små ubalancer kunne mærkes. Mange gravide beskriver, hvordan de pludselig kan græde over småting, de ikke før ville lade sig påvirke af. Øget sårbarhed er en naturlig konsekvens af at åbne sit hjerte for det lille barn. Både en mors og fars nervesystem skal indstille sig på at modtage, beskytte og elske den lille baby, der er på vej. Når nervesystemet som en naturlig del af at vente et barn åbner sig, suser bekymringer, angst og følsomhed ind af de samme kanaler, som gradvist åbner sig for baby.

Sårbarhed trætter, store tanker trætter, hormoner trætter og dårlig nattesøvn trætter. Det er altså ikke helt tilfældigt at de fleste gravide i særligt første og tredje trimester føler sig mere trætte. En graviditet er en belastning for kvindekroppen, og den har brug for hvile, balance og harmoni i rå mængde. Mange trøster sig med, at graviditeten kan sidestilles med en træningslejr, hvor du øver dig til at sove mindre og være mere vågen til når din baby kommer til verden. Særligt sidst i graviditeten trykker den store mave på blæren og det er ikke unormalt at skulle op flere gange i løbet af natten for at gå på toilettet. Hvad måske knap så mange ved, er at hormonerne også tidligt i graviditeten kan føre samme nødvendighed med sig. 

De blødgørende graviditetshormoner har til formål at bevare graviditeten. Desværre er de også medvirkende til at afslappe væv, brusk og muskler i resten af kroppen. I takt med graviditeten bliver tungere kan der derfor opstå smerter i og omkring bækkenets strukturer. I folkemunde kaldes disse smerter ofte bækkenløsning. Betegnelsen bruges i flæng også blandt praktiserende læger. Det vurderes at 80% af alle gravide får graviditetsrelaterede bækkensmerter. Hvorimod kun omkring 4% får bækkenløsning. Det er altså relativt få, der får bækkenløsning. Flertallet har bækkensmerter, Når først kroppen får ondt fristes mange til at sidde mere stille. Forskning viser, at træning, øvelser, bevægelse og fysisk aktivitet både forebygger, men også i høj grad afhjælper bækkensmerter. Hos ni ud af ti forsvinder symptomerne 3-6 måneder efter fødslen, men det er altså muligt at lindre, behandle og ofte afhjælpe en del af smerteproblemtikken undervejs.

Måske oplever du, at fingerringen strammer eller dine sko pludselig føles for små. Væsken ses og føles nemlig tit i hænder, fødder og ben som det første. Jo varmere det er udenfor, jo mere stiger tendensen til at få vand i kroppen under graviditeten. Årsagen er, at kroppens evne til at cirkulere væsken rundt svækkes pga. graviditetshormonet progesteron. En del væske trænger ud i vævet og bliver til hævelse. Hormonet påvirker også tilbageløbet af blod til hjertet, da veneklapperne bliver mere ineffektive. I gamle dage sammenholdt man væske i kroppen med diagnosen svangerskabsforgiftning. Det gøre man ikke længere, da antallet af kvinder med i kroppen er stort særligt i tredje trimester. 

Det er en ret hyppig graviditetsgene at få krampe i lægmusklerne. Ca. 40% af alle gravide vil opleve at få krampe en eller flere gange. Hvad kramperne helt præcist skyldes er ikke dokumenteret med sikkerhed, men det menes at være sammenhængende med et lavt niveau af mineralet Magnesium i blodet. Kramperne kommer tit om natten eller hvis du strækker det. Selvom det kan være meget smertefuldt, er det heldigvis ufarligt. Venepumpeøvelser, strækøvelser, magnesiumtilskud, varme, massage, akupunktur og fodbad med Epsonsalt kan lindre og forebygge lægkramperne.

Hæmorider er en af de følgesvende, som gravide ofte stifter bekendtskab med og som kan være virkelig ubehagelig at få ”besøg” af. Emnet er forbundet med en høj grad af blufærdighed, og det er nemmere at diskutere kvalme end hæmorider med sin partner eller andre. Studier viser at i nærheden en tredjedel får hæmorider i graviditeten. En hæmoride er en lille udposning på en vene. Den øgede fysiske belastning fra livmoderen belaster endetarmsområdet og kan give små udposninger både inde i selve endetarmen eller uden på. Hæmoriden føles som en ært eller større og er ofte øm. Afhængig af hvor stor den bliver og hvor mange der er, kan ømheden udvikle sig til at gøre rigtig ondt. Indimellem går der hul på en hæmoride og det vil bløde fra området. Selvom hæmorider er generende, er de ufarlige og forsvinder ofte af sig selv, når den tunge livmoder efter fødslen ikke belaster området længere. God fordøjelse er aflastende for området. Sørg for at spise fiberrigt og drik godt med vand. Magnesium kan virke fremmende på fordøjelsen.

Graviditetshormonerne påvirker også peristaltikken i tarmen. Peristaltikken er en form for bevægelse, der hjælpen indholdet i tarmen med at bevæge sig. Når graviditetshormonerne gør tarmen ”doven” kan det forårsage forstoppelse. Jerntilskuddet som gravide anbefales at tage fra 10. graviditetsuge, kan også udfordre fordøjelsen. Generelt er det gennem hele livet vigtigt med en god fordøjelse, og under en graviditet kan forstoppelse føre en del andre uheldige gener med sig. Plukkeveer, kvalme og hæmorider forværres ofte, hvis du er forstoppet. Sørg for at drikke meget vand, gerne 2 L om dagen. Dyrk motion og spis fiberrigt. Er din jerntablet årsag til forstoppelsen, kan du forsøge med et andet mærke. Hæmojern kan være et godt alternativ. Og skæv gerne til de jernholdige fødevarer såsom spinat, grønne grøntsager og fuldkornsmel.

Forandringer i huden er hyppigt forekommende under en graviditet. De hormonelle faktorer påvirker hudens elastiske fibre. Huden skal strække sig i takt med maven vokser. Når bindevævet i underhuden revner, kommer der små røde striber de steder på kroppen, hvor huden har udvidet sig hurtigt. Det kaldes strækmærker. De opstår oftest på maven, brystet, baller og lår. Det menes, at der er en arvelig disposition i at udvikle strækmærker. Det er ufarligt at få strækmærker, men mange kvinder oplever, at føle sig mindre attraktive og hæmmede af den kosmetiske forandring.

I starten af graviditeten er det normalt at have en periode med et lavere blodtryk, hvilket kan give hovedpine og svimmelhed. Det samme kan mangel på jern. Senere i graviditeten kan hovedpine også opstå pga. hormonelle forandringer, træthed, eller at du ikke har drukket nok.