NAKKEFOLDSSCANNING

FÅ TRYGHED MED EN GRUNDIG NAKKEFOLDSSCANNING

Få en vurdering af om der er høj eller lav (normal) sandsynlighed for at barnet har en kromosomafvigelse. Scanningen foretages fra uge 11+4 – 13+6

NAKKEFOLDSSCANNING

FÅ TRYGHED MED EN GRUNDIG NAKKEFOLDSSCANNING

Få en vurdering af om der er høj eller lav (normal) sandsynlighed for at barnet har en kromosomafvigelse. Scanningen foretages fra uge 11+4 – 13+6

Om nakkefoldsscanning

Nakkefoldscanning er hos os den samme undersøgelse som tilbydes på hospitalet. Hvis du/I ønsker en vurdering af, om der er høj eller lav sandsynlighed for at barnet har en kromosomafvigelse (Bl.a. Downs syndrom / Trisomi 21), laves nakkefoldscanningen i forbindelse med din 12-ugers scanning.

Ved en 12-ugers scanning vurderes om: der er hjerteblink, om graviditeten sidder i livmoderen, og om du er gravid med mere end ét barn. Terminen fastsættes, og barnet scannes igennem for at udelukke flere alvorlige misdannelser. Vi kigger derfor efter, om barnets kranieknogle er dannet, om hjernens udvikling er alderssvarende, om bugvæggen har lukket sig, der hvor navlesnoren kommer ud af barnets mave (kan ses fra 12+0), samt om fostervandsmængde og fosterbevægelser er normal.

Sandsynligheden for kromosomafvigelse beregnes bl.a. ud fra mors alder, barnets alder på scanningstidspunktet, tykkelsen på barnets nakkefold, svaret på doubletesten, på mors etnicitet, samt om mor ryger. Metoden finder ca. 95 % af alle fostre med kromosomafvigelse.

Doubletesten er en blodprøve, der tages på mor mellem uge 8+0 og optimalt inden uge 10+0. Du bedes medbringe vandrejournal og svaret på doubletesten (findes på sundhed.dk) til scanningen.

Skulle der være en øget sandsynlighed for kromosomafvigelse, vil du blive henvist til yderligere undersøgelse/information på det hospital, du tilhører.

Hvis du/I ikke ønsker en vurdering af sandsynligheden for kromosomafvigelse, er det naturligvis muligt at fravælge selve nakkefoldsscanning og stadig få foretaget en 1. trimester scanning (Vælg da Tidlig scanning).

Hvornår: fra uge 11+4 – 13+6 (optimalt fra uge 12+0)
Varighed: 40 minutter
Pris: 1100 kroner*
*Er du medlem hos “danmark”, får du tilskud på 300 kroner.

Afbud skal ske seneste 24 timer før din tid ellers betales 50 % af prisen på scanningen.

Alle scanninger er inklusiv:

  • Billeder (både fysiske og digitale)
  • Video direkte på telefonen
  • Kyndig vejleding

Vores sonograf

Vores sonograf og jordemoder (gravidscanning) er uddannet med relevate certifikater og kurser. Hos Aarhus Baby Univers er alle gravidscanninger udført med høj faglighed og grundighed.

Malene Hole Milan

Jordemoder, sonograf (gravidscanning) og zoneterapeut