MISDANNELSESSCANNING

FÅ UNDERSØGT DIT BARN FOR MISDANNELSER

Til scanningen bliver barnet minutiøst undersøgt fra hoved til fod for at vurdere risikoen for misdannelser. Scanningen foretages fra uge 16 – 21+4.

MISDANNELSESSCANNING

FÅ UNDERSØGT DIT BARN FOR MISDANNELSER

Til scanningen bliver barnet minutiøst undersøgt fra hoved til fod for at vurdere risikoen for misdannelser. Scanningen foretages fra uge 16 – 21+4.

Om misdannelsesscanning

Vælg enten tidlig eller sen misdannelses scanning (Læs om forskellen længere nede).

Til scanningen bliver barnet undersøgt grundigt, fra hoved til fod, for at vurdere risikoen for misdannelser. Udover misdannelser, ser vi også efter ”stigmata”, hvilket er én eller flere tilstedeværende detaljer, der kan være associeret med kromosomafvigelse (fx Downs syndrom).

Vi gennemgår barnets organer med henblik på at udelukke alvorlige misdannelser ved både den tidlige og sene misdannelsesscanning. Samtidig vurderes også barnets størrelse, og hvordan moderkagen er placeret i livmoderen, om barnet bevæger sig normalt og om fostervandsmængden er normal.

Ved den tidlige misdannelsesscanning vejer barnet ca. 150 g og hjertet er 1,5 cm stort, og det er derfor meget små strukturer, vi kigger på. Til den sene misdannelsesscanning er barnet dobbelt så stort, og de mindre misdannelser vil derfor fremstå tydeligere på dette tidspunkt. Enkelte sjældne tilstande manifesterer sig senere i barnets udvikling og kan derfor først ses ved den sene misdannelsesscanning.

Får man en normal tidlig misdannelsesscanning, er sandsynligheden for en normal sen misdannelsesscanning meget stor, men det anbefales altid, at man følger op med en sen misdannelsesscanning.

Mange vælger den tidlige misdannelsesscanning for tidligere at få en større tryghed og sikkerhed for at barnet udvikles normalt, da det kan føles længe at vente til uge 20. En sen misdannelsesscanning tilbydes også på dit sygehus, men det er ikke altid, tiden passer, og derfor har du også muligheden for at få lavet den hos os.

Det er muligt at vurdere barnets køn, hvis du/I ønsker dette.

Ved den sene misdannelses scanning har du måske behov for også at få vurderet længden på din livmoderhals, fx hvis du har fået foretaget en keglesnitsoperation, eller af andre grunde er bekymret for, for tidlig fødsel.

Du har altid mulighed for at tilkøbe en scanning med måling af livmoderhalsens længde.

Oplys gerne ved bookning at du også ønsker scanning af livmoderhalsen.

Tidlig misdannelsesscanning:
Varighed: 40 minutter
Hvornår: Uge 16+0-18+6
Pris: 1100 kroner

Sen misdannelsesscanning:
Varighed: 40 minutter
Hvornår: Uge 19+0 – 21+4
Pris: 1100 kroner

Der er tilskud fra “danmark” på 300 kroner på begge ydelser.

Afbud skal ske seneste 24 timer før din tid ellers betales 50 % af prisen på scanningen.

Alle scanninger er inklusiv:

  • Billeder (både fysiske og digitale)
  • Video direkte på telefonen
  • Kyndig vejleding

Vores sonograf

Vores sonograf og jordemoder (gravidscanning) er uddannet med relevate certifikater og kurser. Hos Aarhus Baby Univers er alle gravidscanninger udført med høj faglighed og grundighed.

Malene Hole Milan

Jordemoder, sonograf (gravidscanning) og zoneterapeut