
Når underlivet gør ondt
Smerter i underlivet er noget, alt for mange kvinder lever med i stilhed. Hos Aarhus Baby Univers møder vi ofte kvinder, der oplever smerter ved samleje, gynækologiske undersøgelser eller blot ved berøring.
Hvad er smerter i underlivet?
Smerter i underlivet kan føles som:
- Svie, stik eller brænden ved samleje eller indføring
- Smerter ved gynækologiske undersøgelser
- Spændinger, tyngde eller ømhed i bækkenområdet
- En oplevelse af, at kroppen "lukker ned" eller spænder imod
Mulige årsager til smerter i underlivet:
- Ubevidste spændinger i bækkenbunden (vaginisme)
- Arvæv efter fødsel, kejsersnit eller kirurgi
- Dybtliggende muskelspændinger
- Hormonelle forandringer (fx i overgangsalder eller amning)
- Tidligere traumer – fysiske eller psykiske
Hvad kan du gøre?
1. Lyt til kroppen og få professionel vurdering
Vores uro-gyn-obs fysioterapeuter har erfaring med at afdække, hvad der ligger bag smerterne – og hvordan de bedst lindres.
2. Skånsom, effektiv behandling
Vi arbejder med respekt for din grænse, og du bestemmer tempo og rammer. Vi laver en indvendig undersøgelse af din bækkenbund for bedre at kunne give dig relevante redskaber til din problematik.
3. Redskaber til afspænding og kontrol
Vi lærer dig teknikker til at afspænde og genopbygge tryg kontakt til underlivet. Behanding kan består af afspændende øvelser hjemme, indvendig udspænding enten udført af uro-gyn-obs fysioterapeut eller i kombination med hjemmebehandling med en dilator eller en vibrator.
Smerter i underlivet er ikke noget, du skal "leve med". Med den rette støtte kan du genopbygge tryghed, kontakt og kontrol i dit underliv.
Oplever du smerter i underlivet?
Med vores uro-gyn-obs fysioterapeuter, der har specialviden inden for kvinders underliv, tilbyder vi tryg, professionel hjælp i dit tempo.
*Alt fagligt indhold i alle vores artikler er gennemgået og godkendt af relevant fagpersonale. Vi står 100% inde for alt indhold. Der er brugt AI til korrektur og design.