Når kønsscanningen er en skuffelse?

Kønsskuffelse er stærkt tabuiseret, men alligevel en følelse både kvinder og mænd kan opleve.

At vente et lille barn sætter en hel masse drømme og ønsker i gang. Et centralt omdrejningspunkt for drømmene og forestillingerne kan omhandle, hvorvidt, det kommende barn bliver en dreng eller pige.

Det er ofte fyldt med stor skam at blive kønsskuffet, og det kan være frusterende at føle sådan. Måske bliver skuffelsen et symbol på forbudte følelser, enten i den enkelte eller omverdenens øjne. Fornuften fortæller jo, at vi bør være taknemlige, uanset om vi får en dreng eller en pige; bare det er et sundt og raskt barn

Kommende forældre begynder først og fremmest at forestille sig, hvad der venter, når barnet bliver født. De køber ting til barnet, taler om barnet og forbereder sig både mentalt og fysisk. Indkøbene forbinder mange med farver, der knytter sig til barnets køn også selvom vi skriver 2024, og er i proces med at afskaffe pigefarver og drengefarver i vores ordforråd. Alligevel er det de færreste, der køber lyserøde kjoler til deres kommende drengebarn.

Det kan føles trygt at skulle være forælder til et barn af samme køn som en selv. Måske føles det nemmere at forholde sig til at være mor for en pige, fordi man selv er ”uddannet” i at være pige, når man bliver mor. Omvendt kan far måske lettere forestiller sig, hvordan han er sammen med en dreng, fordi han selv er vokset op som dreng. Vi forestiller os, at vi lettere forstår, dem der ligner os selv.

Det vi kommer fra, har betydning for, hvor vi skal hen

Vores egne oplevelser med vores forældre og bedsteforældre har betydning for selv at blive forældre. Har man som barn/ung haft et meget nært forhold med en af sine forældre, vil det formentlig kunne føre til en særlig præference for hvilket køn man selv ønsker sig. Havde man det bedste forhold til sin mormor, ønsker man måske selv at blive mormor fremfor farmor.

Allerede i barndommen grundlægges vores drømme for fremtiden, og ønsket om at blive mor til en dreng eller en pige, kan helt specifikt opstå. Derfor kan det føles som en sorg, når man ”mister” denne drøm, hvis kønnet er et andet end det, man forestillede sig. Det handler altså mere om én selv end om selve barnet, når man oplever kønsskuffelse.

Hvad gør vi nu?

En baby er jo reelt set en baby, og alle spædbørn kommer med samme behov. Forældrerolle er altså i bund og grund også den samme uafhængigt af køn det første lange stykke tid. 

Som tiden går, bliver det nemmere at være i rollen som forældre til en dreng/pige, selvom man ønskede sig det modsatte, fordi drømmen erstattes af den ægte kærlighed, der overtager skuffelses plads. Mange beskriver at, de slet ikke kan forestille sig andet, end det de har fået. Vi udvikler os i takt med, at vi går på livets vej og det gamle ordsprog ”Tiden læger alle sår” handler i bund og grund om, at få tid til at få skabe en ny forestilling om familielivet og sig selv som forælder. Det kommer nu til at føles som det mest præsente og naturlige i vores tanker.

Kønsskuffelse handler ikke om det lille barn i maven. Det er ekstremt vigtigt at huske på.

Barnets køn har ganske enkelt ikke betydning for forældrenes kærlighed til barnet eller deres forælderevne. Hele tankeuniverset og drømmeforestillingerne erstattes nemlig af virkeligheden, når den lille baby lander i familien. Det betyder ikke, at man ikke stadig kan ønske sig en dreng eller pige, men det betyder, at ingen fortryder, de børn de får.
Det handler derfor om at forstå de forbudte følelser og baggrunden for, hvorfor de kommer, i stedet for at forbyde dem at være der.

Så oplever du kønsskuffelse, så fortvivl ikke. Du er ikke den eneste, og det har ingen betydning for, om du bliver en god og kærlig forælder til dit barn.

Du har blot brug for tid til at få skabt en ny forestilling – tid, ro, respekt og selvkærlig omsorg vil hjælpe dig godt på vej.