Amningens vigtigste grundsten

Amningen er en lang proces mellem mor og barn. I dette indlæg giver jordemoder og ammevejleder Diana Borbely en introduktion til amningens vigtigste grundsten.

Amningens vigtigste grundsten

At amme er en bedrift, der hviler på en række grundsten:

Det kan lyde let, men i virkelighedens verden oplever mange kvinder, at der findes masser af benspænd, når grundstenene til ammeperioden skal lægges. Netop fordi både fødsel og amning er begivenheder, der er underlagt uforudsigelighedsfaktorer, er teori én ting, og virkeligheden kan være en anden. Kommer der grus i maskineriet, er konsekvenserne ofte vidtrækkende.

Den første amning?

Lige efter fødslen er der et voldsomt flow af hormoner i morkroppen. Hormoner der kickstarter amningen, men samtidigt er følsomme for påvirkning af stress og ængstelse. Afhængig af, hvordan fødslen er gået, kommer amningen derfor ikke altid lige godt fra start. Har fødslen været lang, overvældende, måske assisteret af indgreb eller afsluttet med kejsersnit, vil det kunne påvirke ammeetableringen i en negativ retning.
Så vidt overhovedet muligt er det optimalt, hvis mor og barn kan være tæt og uforstyrret sammen i timerne efter fødslen. Når de ligger hud mod hud, stimuleres både suttelyst hos barnet og mælkedannelsen hos den nybagte mor.
Barnet vil typisk være vågent og opmærksomt de første timer efter fødslen. Egentlig er barnet ikke født sultent, da der har været flow af næringsstoffer via navlesnoren, lige indtil barnet bliver født. Det lille barn har en medfødt sutte-søge refleks, der gør det i stand til relativt hurtigt at lede efter sin mors bryst uden at være sultent.

Hvor lang tid tager ammeetableringen?

Det forventelige er, at det tager op til 6 uger at ”bygge et mejeri”. Ammeetableringsperioden er kendetegnet ved, at barnet stimulerer mælkeproduktionen efter det, der hedder udbud- og efterspørgselsprincippet. Jo mere barnet stimulerer brystet, jo mere mælk dannes der.
Den første mælk, der er til baby, er råmælken. Den er særligt rig på antistoffer, og der skal kun en ganske lille mængde mælk til at holde barnets blodsukker stabilt. Fordi mængden er lille, vil barnet søge brystet hyppigt, og dermed stimuleres brystet en del. Fra naturens side er det så genialt planlagt, at barnet faktisk gerne må begynde at blive sultent. Det får barnet til at ville spise oftere og dermed stimuleres mælkedannelsen mere intensivt. Modermælken, der erstatter råmælken, løber ofte til på 3. eller 4. dagen efter fødslen. For fleregangsfødende muligvis endnu tidligere. Flere faktorer spiller ind på, hvornår mælken løber til, fx blødningsmængden i forbindelse med fødslen.
Generelt er modermælkens sammensætning altid ”designet” fuldstændig til barnets behov. Den er perfekt afstemt mellem protein, kulhydrat og fedt. Det er derfor heller aldrig mælkens ”skyld”, hvis et barn ikke tager nok på i vægt. Der vil i så fald skulle evalueres på selve sutteteknikken, overførslen af mælk og effektiviteten i den enkelte amning.
I ugerne efter fødslen er det ekstra vigtigt ikke at forvente en masse af sig selv, og at investere tid, energi og opmærksomhed i, at få ammeetableringen godt i gang.

”Støttehjul” til amningen

Kroppen er så smart, at den selv stiller flere hjælpefunktioner til rådighed både hos mor og barn. Barnet fødes med en sutterefleks, som udløses i barnets gane, når punktet rammes af brystet. Det får barnet til helt instinktivt at ville sutte, når brystet er i munden. Refleksen vil fungere som det ene ”støttehjul”.

I dagene, hvor mælken løber til, bliver brystet spændt, fordi lymfevæske samler sig om mælkekamrene, og dermed opstår et øget tryk på brystvævet indefra, så mælken lettere løber fra brystet. Det kan give brystspænding og dermed en smule ubehag for mor. Barnet kan få lidt sværere ved at få fat på brystet, men væsken udgør det andet støttehjul. Det kan være en fordel at malke lidt mælk ud med hænderne, inden baby skal ammes, så brystet bliver blødere og lidt nemmere at få fat på.

Mor har en nedløbsrefleks, der får mælken til at løbe af sig selv i starten af måltidet og flere gange undervejs i amningen. Det er ikke alle, der mærker nedløbsrefleksen, selvom den er aktiv. Denne refleksbetingede mekanisme er det tredje støttehjul til amningen.

Tilsammen får de forskellige støttehjul ammeetableringen godt fra start og aftager så igen gradvist i takt med, barnet selv stimulerer brystet tilstrækkeligt.

”Ro, regelmæssighed og renlighed”- OH NO

Det var fortidens opskrift på barselstiden med et spædbarn. Heldigvis er vi meget klogere i dag, og vi ved, at en baby ikke kan presses ned i en kassetænkende formel. Faktisk ved vi tvært imod, at barnet skal have fri adgang til brystet og ikke kan ammes for meget. Mors bryst har mange forskellige funktioner. Det er spisekammer, tryghedskilde, drikkedunk for barnets tørst, og det er beroligende og udviklende for den lilles nervesystem. Derfor bør klokken aldrig være bestemmende for, hvornår barnet skal spise, eller hvor længe det skal spise. Mange spædbørn har ingen rytme, og det er HELT normalt.

Hvad er god sutteteknik?

Barnets teknik ved brystet er afgørende for mælkedannelsen. Placeringen ved brystet er bedst, hvis barnet ligger relativt højt og med maven ind mod sin mors krop. Gerne med en arm på hver sin side af brystet, så det ligner, baby krammer brystet. Der skal være lige linjer i barnets nakke og ryg, således barnet har nakken en smule bøjet bagover. Lidt som hvis du selv skal sluge en tablet. Det gør du også lettest med nakken let bøjet, mens du ser lige frem. Barnet skal kunne få dybt fat om brystet. Det vil sige, så meget af brystet ind i munden som muligt. Det kræver en vid åben mund; et stort gab. Man kan ikke amme et barn, der kun åbner munden halvt, eller som kun får fat på det yderste af brystvorten. Barnet skal bruge sin tunge til at malke brystet under amningen. Tungen er kort sagt amningens motor, og dens bevægelse er afgørende for, om det lille barn kan hente mælken. Amning bør aldrig gøre ondt. Heller ikke i starten. Det er en skrøne, at brystet skal hærdes.

Rettidig hjælp er afgørende for amningens fremtidsudsigt

Opstår der udfordringer i forbindelse med amningen, eller er baby ikke i trivsel, er kyndig ammevejledning vigtig. Trivselsbegrebet er ofte betinget af, om et barn tager tilfredsstillende på i vægt, men kan slet ikke stå alene. Barnets generelle trivsel, søvnperioder, tilfredshedsniveau og øvrige adfærd bør altid indgå i en helhedstænkende vurdering. Undgå at google en hel masse, men opsøg i stedet målrettet hjælp. Amning kræver træning, og indimellem skal der justeringer til, for at det kan lykkes. Selvkærlighed er et nøgleord i processen. Ingen nybagt mor fortjener at dunke sig selv i hovedet, hvis amningen er svær, såvel som ingen nyudklækket skiløber forventer at starte sin karriere på den sorte piste. Et lille skridt ad gange med tillid til kroppens visdom og med rette hjælp til rådighed, hvis noget er svært. Det baner vejen for at lægge amningens vigtige grundsten så godt som muligt.