Det korte svar er NEJ. Det kan være fristende at tjekke med en malkemaskine, hvor meget mælk der er i brystet. Udfordringen er dog, at maskinen slet ikke kan lave det samme arbejde, som det lille barn kan. Dine mælkedannende hormoner og din nedløbsrefleks bliver ikke aktiveret på samme niveau, som når dit barn spiser ved dig. I barnets spyt er der blandt andet enzymer, der fremmer mælkedannelsen, og barnets måde at sutte kan derfor ikke sammenlignes 1:1 med mekanisk udmalkning.

Det skyldes, at amningen ikke altid har samme formål. Indimellem har barnet brug for at slukke sin tørst, andre gange er det den store treretters menu, der skal hentes ved brystet. Tænk på, at du også har måltider, hvor du spiser meget og andre gange kun nyder en snack. Hvis barnet har fri adgang til brystet, er det ikke afgørende, om ammetiden svinger fra få minutter til timer. 

Du bør som udgangspunkt ikke selv købe en vægt, da dit barn bliver vejet med passende intervaller af hhv. sundhedsplejersken og lægen. Faren ved selv at veje baby er, at vægten er en meget isoleret del af barnets trivselsparametre. Man kan som forælder godt blive vældig optaget af, om barnet tager nok på, og man kan lige så hurtigt blive ”afhængig” af at veje barnet. Kig hellere på indholdet i bleerne, på barnets generelle trivsel – pludrer det, er det vågent og opmærksomt, sover det godt, og virker det tilpas? At veje barnet hyppigt er ofte med til at skabe unødig stress og bekymring. 

Kliklyde er et udtryk for, at barnet mister vakuum ved brystet eller på sutteflasken. Sporadisk kliklyd hist og pist er ikke alarmerende og behøver ikke at have betydning. Vedvarende kliklyde vil dog altid være en blinkende advarselslampe, der giver et praj om, at barnets sutteteknik og effektivitet under måltidet formentligt er udfordret. Indimellem kan kliklyde mindskes ved at ændre ammestilling, og andre gange kræver det ammehjælp og en mere grundig undersøgelse af den bagvedliggende årsag som fx kan være stramt tungebånd.

Ja – ja og atter ja. Mælken er designet fuldstændig perfekt til lige netop dit barn. Der er altid en unik balance mellem næringsstofferne, og det er aldrig mælkens ”skyld”, hvis du oplever udfordringer med barnets vægt, eller hvis du har andre ammeproblemer. Det vil da være relevant at kigge på, hvordan barnet sutter ved brystet, og på hvordan flowet af mælk er fra bryst til barn. 

Som udgangspunkt nej. I gamle dage troede man, at børn fik ondt i maven, hvis de kom for hyppigt til brystet. Modermælk giver dog i sig selv ikke ondt i maven. Det er derimod luftgener, der kan give mavekneb. Hvis baby sluger meget luft i forbindelse med måltidet, kan det komme til udtryk ved uro, og ofte slår de børn mange prutter. Har din baby stramt tungebånd eller andre mundmotoriske udfordringer, vil det måske også efterspørge brystet hyppigere. Enten fordi amningerne ikke er effektive nok, eller simpelthen fordi det er lindrende for det ubehag, barnet oplever på baggrund af sin udfordring.

Du må gerne amme dit barn fra begge bryster i et og samme måltid! Så længe barnet er tilfreds og henter mælk fra det ene bryst, er det ikke nødvendigt at skifte side. Oplever du, at barnet efter noget tid virker utilfreds og bliver uroligt ved brystet, kan det indimellem hjælpe at skifte side og lægge barnet til modsatte bryst. Faktisk kan det være en stor fordel at amme fra begge bryster i hvert måltid i etableringsfasen, fordi det stimulerer begge bryster med kortere intervaller. Husk mælkemængden styres af udbud- og efterspørgselsprincippet. 

I modermælken findes der søvnfremkaldende hormoner. Er dit barn faldet i søvn ved brystet, og sover det godt, skal du som udgangspunkt ikke vække det for at fremkalde en bøvs. Har du et barn, der døjer med luftgener, kan det være fint at løfte hovedenden lidt, så luften stiger opad og måske kan komme ud som en bøvs i stedet for, at luften skal passere hele vejen igennem mave-tarm-kanalen. Børn må altså  gerne falde i søvn ved brystet. Det er en helt naturlig konsekvens af at blive ammet.

Modermælk og modermælkserstatning indeholder alt det, din baby behøver. Du behøver derfor ikke tilbyde babyer på under 4 måneder kogt vand, heller ikke selv om det fx er varmt udenfor, eller I er ude at rejse i varme lande. 

Når der er indtægter, skal der også være udgifter. Du kan altså bruge barnets bleer til at vurdere, om din baby får nok at spise. Inden I forlader hospitalet, får I udleveret en lille pjece, der fortæller hvor mange hhv. våde og fyldte bleer, der skal være. Pjecen viser også en oversigt over, hvordan afføringen skifter farve de første dage i takt med, at mælken løber til. Du finder her et link til pjecen “Tjek bleen”:Tjek-bleen-–-den-viser-hvordan-jeres-barn-har-det.ashx (sst.dk)

Det er ALDRIG normalt at få sår på brystvorterne. Heller ikke i starten, når amningen skal etableres. Mange tror fejlagtigt, at brystet skal hærdes, og derfor kan risikere at få sår. Det er dog ALTID et udtryk for forkert sutteteknik, hvis der kommer sår på brystvorten. Årsagen skal findes, og problemet vil dermed kunne afhjælpes. 

Det kan tage op til 6 uger at etablere en amning. Har du gode ammeerfaringer, og har du ammet flere gange tidligere, vil perioden måske være kortere. Det er altså super vigtigt at være tålmodig, og give det tid i starten. Stress er amningens fjende nummer 1 og gør intet godt for de mælkedannende hormoner. 

Heldigvis er svaret på det spørgsmål ”nej” ikke nødvendigvis. Kroppen og brystvævet udvikles og forandres fra graviditet til graviditet, og lidt som med fødsler, kan der være en tendens til, at amningen også  går lidt nemmere, jo flere børn du får. Når det så er sagt, kan bagvedliggende årsager, såsom stramt tungebånd være arveligt, og dermed udgøre en gentagelsesrisiko. Det er derfor vigtigt, at I får den rette hjælp til netop det problem, I oplever. Det er en virkelig god ide at få det første ammeforløb talt grundigt igennem, da det måske kan mindske dit stressniveau og give den nye amning bedre betingelser for at lykkes. 

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen at fuldamme i 6 måneder og fortsætte amningen i 12 måneder. Skal spørgsmålet besvares lidt mere globalt, er det WHO´s anbefaling at amme i 2 år. Begrundelsen er, at modermælk er en god ernæringskilde, som er let tilgængelig. Er du udfordret på amningen, er 2 år lang tid, og du kan have gavn af ammevejledning med en IBCLC uddannet og/eller erfaren ammevejleder, for at nå dit mål.

Som udgangspunkt kan brystopererede mødre amme. Om du kan fuldamme afhænger dog af, om du har fået brystimplantater eller brystreduktion og af, hvilken operationsmetode der er anvendt. I nogle tilfælde kan operationen påvirke mælkegangene og nervetilførslen, som i værste fald kan påvirke din nedløbsrefleks og din mælkeproduktion. Vær særlig opmærksom i etableringsfasen, så du opdager, hvis dit barn enten ikke tager nok på, eller på anden vis er udfordret ved brystet.

Det allerbedste ammeindlæg er ren uld direkte på brystet. Ulden indeholder Lanolin, som virker beskyttende og plejende for huden. Lanolin er derudover en kilde til antioxidanter, som beskytter huden mod skader. Mange ammende smører brystet med Lancinoh, der er en salve udvundet af Lanolin. Du kan altså ved at bruge uldammeindlæg direkte på huden opnå samme fordele, som ved salven. Har du brug for ekstra beskyttelse, kan Lancinoh også kombineres med uldammeindlæg. Du forebygger desuden brystbetændelse ved at holde brystet lunt med uldammeindlæggene. De må meget gerne dække hele brystet. 

Som udgangspunkt må du spise alle fødevarer, når du ammer. I gamle dage fandtes en del ammestuehistorier om forskellige forbudte madvarer. Chokolade og jordbær blev beskyldt for at kunne give baby ondt i maven. I dag ved vi, at spiser du normale mængder af det, du kan lide, betyder det som udgangspunkt ikke noget for dit barn. Bliver du derimod helt pjattet med rabarber, eller spiser du kæmpestore mængder af noget andet, vil du måske kunne se en reaktion hos baby. Lev efter ”alt med måde” princippet, så bør du kunne spise lidt af det hele. 

Hvis du får brug for hjælp til din amning, er det yderst vigtigt, at du sikrer dig GOD hjælp. At være ammevejleder er ikke en beskyttet titel, og alle kan kalde sig ammevejleder, ammekonsulent eller lignende.  Vær opmærksom på, at din ammevejleder enten har en IBCLC og/eller solid erfaring inden for feltet amning. Nogle jordemødre og sundhedsplejersker har tillægsuddannelser indenfor amning, og de har dygtiggjort sig gennem mange tusind timers praksiserfaring. Er du i tvivl, så undersøg din ammevejleders baggrund. Det er afgørende for hjælpens kvalitet og din tryghed. 

Hvis du og din baby trives med amningen, er amning det bedste for dit lille barn. Modermælk er næringsrigt og specialdesignet til barnets mave og tarm. Er der derimod mistrivsel for dig og/eller dit barn, bør du overveje, hvorvidt amningen enten skal se anderledes ud for jer, eller om du måske skal vælge at give flaske. Beslutningen kan være svær, og sorgen over et ammestop kan være stor. Få hjælp til at finde gode alternativer; faktisk er en kombination af modermælk og erstatning ofte en fin mulighed. Måske behøver du hjælp til at træffe din beslutning om at give dit barn flaske i stedet for at fortsætte amningen. Er udfordringerne store og problematikkerne komplekse, kan stress og tvivl let gøre beslutningen om amningens fremtid til et enten eller. Det behøver det ikke at være. Faktisk er blot 10% modermælk af den samlede døgnmængde nok til at holde barnets fordøjelse i balance.