Babygråd der “skriger til himlen”
Oplever du mere gråd end glæde, når din baby er vågen, og har du ondt i hjertet over, at din baby ikke virker tilpas? Sover dit barn kun korte lure? Så er du ikke alene, og der KAN gøres noget. Det kigger indlægget nærmere på.
- Skrevet af Diana Borbely | Jordemoder, babymentor og ammevejleder
Babygråd der gør ondt i sjælen
Rigtig tit har forældre en oplevelse af ”at noget er galt”, og den mavefornemmelse er vigtig at lytte til. Det er ikke meningen, at dit barn skal græde mange timer i døgnet. Det er heller ikke meningen, at dit barn skal græde sig i søvn hver eneste dag.
Særligt når du bliver forælder første gang, kan det være svært at bedømme, hvornår noget er for meget eller for lidt. Man savner et sammenligningsgrundlag. Ingen forældre ønsker, at der er noget galt, og derfor går vi på kompromis med at lytte til budskaberne i babys gråd. Vi trøster, vugger, googler og håber, det går over.
Gråd er din babys kommunikationsværktøj
Gråd er imidlertid det spæde barns kommunikationsværktøj. Der er noget på spil. Desværre er vores tilgang i sundhedsvæsnet, at hvis barnet tager tilfredsstillende på i vægt, så er det i trivsel. Når vægten er i orden, får forældre ofte den besked, at alt er normalt. Det får tvivlen til at vokse. Der er pludselig ikke konsensus mellem det, forældrene ser, og den besked de får. Mavefornemmelsen kommer ud af kurs, og usikkerheden vokser. Autoritetstroen vinder over den sunde fornuft. Læger, jordemødre og sundhedsplejersker ved jo, hvad de taler om. De er specialister i spædbørn. Eller er de?
Du er faktisk den allerdygtigste specialist på dit barn. Alle børn er unikke, særlige individer, og selvom der er en række fællesnævnere og generelle standpunkter, så er der kun ét eneste eksemplar af lige netop dit barn. Og du kender det allerbedst!
Dine behandlingsmuligheder
Men hvor går man hen? Når et barn fødes, opdager mange forældre, at de pludselig befinder sig i en jungle af muligheder, behandlere og teorier. Måske er overskuddet opløst i barnets tårer, og det kræver en kraftanstrengelse at tage initiativer. Vejen gennem junglen føles uoverskuelig, og mange går enten forgæves eller giver op, inden de får den rette hjælp.
I Aarhus Babyunivers har vi samlet specialistkompetencerne under samme tag. Vi sætter en kæmpe ære i at lede dig de bedste veje gennem junglen, fordi vi har gået vejen mange gange før. Vi er din guide. Vi tøver ikke med at bruge synergien mellem vores forskellige specialer. Har du brug for behandling uden for huset, ved vi, hvor du skal gå hen.
Faktisk oplever vi, at flere forskellige behandlingsformer i kombination med hinanden samlet set bidrager til en større effekt. Ammevejledning, kropsbehandling, vurdering af tungebånd af en hardcore specialist og zoneterapi er i kombination supereffektivt. Hertil kommer vores unikke tilgang i at lytte til alle nuancer og møde jer forældre med nysgerrig anerkendelse. Det er altafgørende at blive taget alvorlig, når man er i ”undtagelsestilstand”. Det kan og må ikke spises af med, at det er ”normalt”.
Det er netop derfor vi har udviklet konceptet “Babymentor”, hvor vi guider jer gennem dem bedste behandlingsrejse, så I ikke skal vælge i blinde, om i går med løsning A, B eller C i række X, Y, Z. Læs mere om vores babymentor-koncept her