Gravid uge 4

5. Graviditetsuge

Uge 4+0 – 4+6

Babys udvikling 👶

Barnet kaldes på dette tidspunkt et embryo og er lillebitte. Rundt om embryoet fortsætter udviklingen af moderkagen, der skal forsyne barnet med næringsstoffer og hjælpe det af med affaldsstoffer gennem graviditeten.

Fosteranlæggene er i fuld gang med at blive dannet. De allerførste nerveceller, og rygraden begynder at tage sin form. Nogle af cellerne danner anlæg til mave-tarm-kanalen og lungerne, andre til hud, muskler og blodårer.

På en ultralydsscanning vil man se en lille opklaring i livmoderen, hvis graviditeten ligger korrekt inde i selve livmoderen. Er du bekymret for en graviditet uden for livmoderen, kan du via scanning få dette be- eller afkræftet.

Din livmodere er på størrelse med en lille mandarin. I livmoderhalskanalen dannes slimproppen, som beskytter fostret mod infektioner igennem resten af graviditeten.

Mor oplever🤰

Omkring uge 4 produceres så tilpas meget graviditetshormon HCG, at det kan måles på en graviditetstest. Det udskilles via urinen, og det er derfor graviditeten vil vise 2 streger, når du tester positiv. Er der ingen HCG i din urin er der kun 1 streg på testen, nemlig kontrolstregen. Måske har du spæde tegn på graviditeten, såsom begyndende brystspænding eller øget træthed.

Beregn hvor langt du er i graviditeten

Skriv din terminsdato og se hvor langt du er i graviditeten