Ømme bryster

De første dage efter fødslen sker der mange forandringer i kroppen, og en af de vigtigste er, at mælken løber til. For de fleste sker det inden for 2-4 dage, men tidspunktet kan variere alt efter fødslens forløb, hormonpåvirkninger og eventuel blødning. Læs om, hvordan mælkeproduktionen starter, hvad du kan forvente i dagene efter fødslen, samt gode råd til at lindre brystspænding og forebygge brystbetændelse.

Hvornår løber mælken til?

Mælken løber typisk til inden for 2-4 dage efter fødslen. Flere faktorer, såsom fødslens forløb, varighed og eventuel øget blødningsmængde efter fødslen, har indflydelse på, hvornår det sker. Har du født før, kan du forvente, at mælken løber lidt hurtigere til, end hvis det er første gang, du bliver mor.

I graviditeten dannes råmælken, som er den første mælk, din baby får efter fødslen. Så længe moderkagen danner hormoner i livmoderen, bremses den egentlige mælkeproduktion, og råmælksproduktionen opretholdes. Når du har født moderkagen, ændres hormonflowet, og de mælkefremmende hormoner kan nu sørge for, at mælken løber til.

Mange mødre oplever brystspænding og ubehag, når mælken løber til. Brystet føles ofte spændt og hårdt, og det kan være lidt sværere for barnet at få fat, når det ammer. Det er vigtigt ikke at forveksle de smerter, der opstår, når mælken løber til, med brystbetændelse. Det er ikke unormalt, at du kan opleve en smule temperaturforhøjelse i samme periode, da dit lymfesystem også aktiveres, når mælken løber til. Føler du dig ellers frisk og godt tilpas, er det som udgangspunkt ikke brystbetændelse.

Både i graviditeten og under fødslen, er der flere forskellige hormoner på spil. Afsluttes din graviditet med et kejsersnit, kan det betyde, at mælken løber lidt senere til. Hormonerne fra moderkagen opfører sig lidt anderledes, når du ikke føder vaginalt, men i stedet bliver opereret og moderkagen fjernes under operation. Der er ligeledes en lille tendens til øget blødning i forbindelse med kejsersnit. Blødning påvirker ofte mælkemængde og processen i den første tid efter fødslen. Smerter efter kejsersnit kan også påvirke mælkeproduktionen, da smerter stresser kroppen. Bedøvelse under kejsersnittet og smertestillende medicin i dagene efter kejsersnittet, kan også være medvirkende til at mælken løber lidt senere til.
Mist ikke modet, når brysterne bliver spændte, og føles hårde og ømme. Det er et forbigående fænomen, og reelt er det et udtryk for, at alle kroppens magiske mekanismer virker helt som de skal.

Gode råd til brystspænding:

• Masser brystet med forsigtige, cirklende bevægelser inden du lægger dit barn til.
• Håndudmalk efter behov for at tage det værste af den spændte fornemmelse
• Brug en Haaka-silikoneopsamler, som kan lave et lille undertryk og derved hjælpe lidt af mælken ud af brystet.
• Lad baby få fri adgang til brystet, barnet hjælper med at regulere mælkemængden.
  

Brystbetændelse

Risikoen for brystbetændelse stiger, hvis der kommer sår eller revner på brystvorten. Sår og revner opstår, hvis baby sutter med forkert teknik. Går der hul på brystvorterne, er det en indgangsport for bakterier, som kan forårsage brystbetændelse. Tilstoppede mælkegange, der forhindrer mælken i at flyde frit under amning, vil ligeledes kunne give brystbetændelse.

Hvis du får brystbetændelse, vil du opleve smerter, rødme på brystet, feber og influenzalignende symptomer. Det er vigtigt at understrege, at behandling med antibiotika kun hjælper dig, hvis der er tale om en bakteriel infektion.

Gode råd til brystbetændelse:

Am dit barn som du plejer, undgå at stimulere brystet unødigt. Du bør derfor ikke malke ud, når du har brystbetændelse, undlade at massere brystet. Har du følelsen af spænding eller smerte i brystet, kan du lindre med kolde omslag mellem amningerne. Undgå varme.

Hvordan forebygger du brystbetændelse?

Vær opmærksom på, at den retning barnets hage peger under amningen, er det område af brystet, der tømmes først. Du kan derfor med fordel amme i forskellige stillinger, så brystet stimuleres hele vejen rundt. Få hjælp til din amning, hvis det gør ondt, når dit barn ammer. Brystet skal IKKE hærdes og sår/skader på brystet er IKKE normalt. Heller ikke i starten.

Særlig risiko for brystbetændelse

Mødre der ammer et barn med stramt tungebånd vil typisk være i øget risiko for at få brystbetændelse. Børn med stramt tungebånd sutter ofte yderligt og som følge af den dårlige teknik opstå sår og revner. Whitespots og tilstoppede mælkegange ses hyppigere i de ammeforløb, hvor baby sutter med forkert teknik.

Ømme bryster

De kvindelige kønshormoner påvirker kirtelvævet i brystet. Din cyklus påvirkes af disse hormoner, og kan i perioden op til og under din menstruation give dig oplevelsen af ømme og/eller hævede bryster. Faktisk forberedes kirtelvævet i hver eneste cyklus til at kunne amme dit barn.

I den tidlige graviditet er det ligeledes helt normalt at få brystspænding og ømme bryster. Særligt i 1. trimester er det et tidligt tegn på, at du er gravid.